Vi begynder, dér hvor du er. Som terapeut bevidner jeg dine følelser, og det som kroppen ’fortæller’. Kroppen husker! Derfor dukker de gamle erindringer og svigt op, som er lagret i hjernens ’database’ og i hele nervesystemet.

 

Al og Diane kalder det et ’forgiftet selvbillede’. Som ’modgift’ mod disse gamle erindringsbilleder, så opbygger vi sammen et nyt symbolsk erindringsbillede.

 

Opbygningen af det nye erindringsbillede skal nøje svare til dét behov, som du havde i den alder, hvor du ikke blev ’set’ og ’mødt. Dér hvor du oplevede svigt og måske et traume.

Vi hverken kan eller vil lave fortiden om.

 

Hjernen vil stadigvæk kunne erindre, hvad der faktisk skete. De to billeder kommer til at leve side om side, men det forløsende er, at hjernen regner det nye erindringsbillede for sandt, og det skaber ro i nervesystemet.

 

En bevidnet følelse er et åbent vindue til en historisk og ofte smertelig erindring. Så længe vinduet står åbent, er det muligt at bygge et nyt og helende erindringsbillede op.

 

Jeg vil som terapeut foreslå passende støtte, når noget smerteligt dukker op hos dig. Det kan være ved hjælp af tæpper og puder, eller i et gruppeforløb kan vi/du inddrage ’støttefigurer’. Et passende kærligt svar på den terapeutiske scene betyder: ’at alt er godt’. Gamle forældede ’giftige’ mønstre kan brydes, i terapien opstår en ’modgift’ og et nyt perspektiv på livet dukker op.

 

En samtale i Pesso-terapien kaldes en struktur.

​

​